Det forpligter at love kvalitetsarbejde, og hos malerfirmaet Malerværkstedet ApS er vi vores ansvar bevidst. Derfor er vi medlem af Brancheorganisationen for Danmarks Malervirksomheder kaldet “Danske Malermestre”. Det betyder blandt andet, at vi er omfattet af en garantiordning, der sikrer dig, at vi leverer et professionelt og håndværksmæssigt korrekt udført malerarbejde.
Hvis kvaliteten af malerarbejdet mod al forventning ikke lever op til dine forventninger, har du altså mulighed for at indbringe sagen for Danske Malermestres Garantiordning, hvor en uvildig syns- og skønsmand vil vurdere arbejde. Da der stilles høje krav til medlemmerne af brancheorganisationen, er det yderst sjældent, at der rejses garantisager over for malerfirmaer med stemplet En Rigtig Maler. Skulle uheldet dog være ude, er du sikret, at situationen vil blive løst professionelt.
Malerarbejde er meget mere end bare et par lag maling. Det gode håndværk er essentielt hele vejen og ikke bare i det sidste lag. Et flot resultat indebærer også at skrabe, slibe, grundmale og mellemmale, og en ordentlig udførsel kræver en professionel tilgang til arbejdet samt den rigtige viden fra den rigtige uddannelse. Det er dét du er garanteret, når du vælger En Rigtig Maler.
Vi arbejder fortrinsvis i Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart. Har du brug for en maler i de byer eller de omkringliggende områder? Så kontakt os for at høre mere eller læs mere på EnRigtigMaler.dk